Camping,  Rejser

Hasmark Strand Camping

Annonce – i samarbejde med First Camp

Vi har besøgt Hasmark Strand camping som ligger i et naturskønt område på Fyn – tæt på hav, marker og skov. Vi har før været her og vi vidste at badelandet var noget af det vi SKULLE besøge! De havde lavet lidt om fra siden sidst vi var forbi. Der er blandt andet blevet lavet lidt om på den store legeplads ved indgangen. Og så er der kommet en afdeling med lækre glampingtelte.
Når man ankommer til campingpladsen er det første man ser vikingeborgen – og vikingetemaet fortsætter inde på pladsen.

Badeland

Hasmark har både et indendørs- og udendørs badeland med fri adgang.

Det indendørs badeland har 4 pools og et boblebad. det første du møder er boblebadet – tja der er ikke så meget at sige om det andet end det er lækkert. Til højre for boblebadet er der en stor pool som er forbundet via en vandrutsjebane med en pool som står oppe bagerste. Ved siden af den store pool er der en pool som delvist er forbundet med den store pool. I det ene hjørne er der en børne pool til de helt små og her er der en lille rutsjebane, 
Inde i det indendørs badeland kan man godt se at hele temaet på Hasmark er vikinger – for der er figurer og vægmalerier som får det hele til at hænge sammen. Hvis du har brug for selvforkælelse og afslapning kan du også gå op i spa-området hvor du finder spa og sauna.

For at komme udenfor skal man op ad en trappe som fører ud til vandrutsjebanerne – bare rolig der er også en trappe ned hvis du helst ikke vil tage en rutsjebane ned.
Nede for enden af trappen eller rutsjebanen er der en stor pool samt en mindre børnepool med et sjovt legetårn og så er der endda vildmarksbad!

Vi kan godt lide at forberede os på hvordan vi skal pakke badetøjet når vi skal ind i et badeland. Derfor fortæller vi dig, hvordan badeforholdene er ved badelandet, hvis du også er glad for at være forberedt på dette. Badeforholdene er delt op i dame og herre afdeling – begge har skabe (husk en 10’er til at smide i skabet for at låse det). Der er selvfølgelig et toilet og en pusleplads. Bruserne er på rad og række uden opdeling.

Legepladser

Vores børn elsker legepladser ligesom så mange andre børn gør. Der er så mange at der gik sport i at få prøvet dem alle sammen. Specielt et af de større legetårne blev de ret begejstret for.
Udover alle legepladserne er der også et legerum så børnene også kan hygge sig hvis vejret ikke er så godt.

Hvad tilbyder pladsen?

Vi var jo afsted med vores campingvogn. Men man kan jo sagtens komme med telt, teltvogn, van, autocamper eller hvad man nu selv har. Hvis du hellere vil leje dig ind i noget, har campingpladsen mange muligheder – glampingtelte, campingvogne, mobilehomes og hytter.

Pladsen har et minimarked hvor man kan købe morgenbrød samt småting man kan stå og mangle. Hvis du ikke gider lave mad har pladsen også en bistro. 

Servicebygningerne er pæne og rene. Der er dame og herre afdeling og familierum med gratis varmt vand og bad. Og så er der selvfølgelig køkken hvis man hellere vil stå i et større køkken og lave mad.

Det i nærheden

Pladsen ligger, som nævnt tidligere, tæt på havet. Tja det gør meget jo på Fyn, men der er virkelig smukt i hele området omkring pladsen og ved havet.


Vi tog også et smut til Bogense som er en hyggelig lille havneby. Der summede af liv i havneområdet da vi besøgte Bogense. Vi spiste en is og gik en tur langs havnekanten. Der var den sødeste lille legeplads og en meget hyggelig stemning.

Fyn har meget at byde på og er bestemt et besøg værd! Campingpladsen ligger som før nævnt, virkeligt skønt og der er bestemt mulighed for at komme ned i gear. Alt i alt har vi haft et rigtig godt ophold. Vi har alle hygget os og der har ikke manglet noget.

Det praktiske

Adresse
Strandvejen 205 
5450 Otterup

Koordinater:
55.5630518
10.4538603

Læs mere om Hasmark Strand Camping her:
https://firstcamp.dk/destination/hasmark-strand-fyn/

Hasmark Strand Camping har åbent hele året rundt.


Læs også om vores ophold på Bøsøre Strand Camping nedenfor

Bøsøre Strand camping
Klik på billedet for at komme direkte til blogindlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.