Bøsøre Strand Camping
First Camp Bøsøre Strand
Annonce – i samarbejde med First Camp
Du har måske set at vi var et smut forbi First Camp Bøsøre Strand camping i påsken?
Campingpladsen
Campingpladsen ligger virkelig skønt lige midt i et naturskønt område – tæt på hav, strand, skov og marker.
Bøsøre er for nyligt blevet en del af First Camp’s campingpladser i Danmark. Christina og Michael som bestyrer pladsen er gået i gang med at give pladsen den helt store tur. Vi hørte en del gæster som talte om at der var sket meget siden de sidst havde besøgt pladsen.
På pladsen er der lidt for alle, men især for børn ☺️ et stort badeland, legerum til de små og flere fine legepladser med mulighed for at rutsje, hoppe og klatre 😃
i højsæsonen har bistroen åben – så den har vi endnu tilgode at afprøve 😉 Christina fortalte os at den lokale bondemand har en gårdbutik på pladsen, som giver os gæster muligheden for at købe frisk grønt og kød. Der er sågar en butik med brugskunst som også har åben i højsæsonen. Men nu er det ikke kun i højsæsonen man kan købe madvarer på pladsen – for der er nemlig en rigtig fin butik med et stort udvalg i alt fra morgenbrød til dagligvarer til slik 😉
I år er der plantlagt rigtig mange aktiviteter på Bøsøre. Man kan f.eks. få sig en tur rundt på pladsen i Bøsøre Ekspressen 🚂😌 og så kan man få lov til at give Yessi, et dejligt kram eller bare et hi-five ✋🏻Yessi er First Camp’s mascot og hun er ret sød! 🥰
Kalder alle vandhunde!
På Bøsøre Strand camping er der virkelig mulighed for at kunne få badetøjet vådt! Som før nævnt ligger campingpladsen lige ved vandet. Når sommeren for alvor kommer er der ingen tvivl om at man kan få hygget sig nede på stranden.
Hvis man ikke er til at få dyppet sig i havvand har campingpladsen en indendørs pool. Eller det vil sige at der er ikke kun én pool, men faktisk er det mere et vandland. Der er nemlig hele 2 pools forbundet af en vandrutsjebane og 2 boblebad – herudover er der en sauna med havudsigt. For de små er der en eventyrlig pool med en lille vandrutsjebane.
Men det stopper ikke her. Kommer du forbi i sommerperioden kan du også benytte det udendørs badeland. Et kæmpe tårn med vandrutsjebane og vandplaskeri – det er i hvertfald noget vi kommer tilbage for at afprøve! 🤩
Seværdigheder i nærheden
Er du lige som os, der godt kan lide at opleve noget, når du er på ferie?
Så er du heldig! For der er en del at opleve i området. For at nævne nogle;
1. Zoologisk Have i Odense
2. Odense
3. Egeskov slot
4. Gorilla Klatrepark
5. Brigdewalking over lillebælt broen
1. Zoologisk Have i Odense
Vi var en tur i zoologisk have i Odense og kan varmt anbefale det! Det er så hyggeligt at gå rundt i haven! 😌
Dyrenes indhegninger er ret hyggelige at se på i forhold til det de fleste dyr i zoologisk have i København går rundt i pt. Det tropiske hus med søkøerne var virkelig en oplevelse at komme ind i – det føles meget ægte 🤩
2. Odense
Vi gik en tur rundt i Odense – i fodsporet af forfatteren H. C. Andersen. Her så vi forskellige bygninger mv. som har haft betydning for ham. Vi gik også en tur rundt om det nye museum om H. C. Andersen – vi må have indersiden tilgode til en anden gang – men har du tid ser det spændene ud på de billeder man ser på nettet af museet indefra.
3. Egeskov slot
Vi nåede ikke selv at besøge slottet i denne omgang. Dog er det et sted man sagtens kunne få en dejlig forårs-/sommerdag til at gå. Især hvis du farer vild i labyrinten 😉
4. Gorilla Klatrepark
Vores piger er slet ikke store nok til at det ville være fedt for os at besøge – men hvis du eller dine børn er til højder og klatring er det et ret godt sted at tage hen tror vi! 🤩
5. Brigdewalking over lillebælt broen
Dette er heller ikke lige noget for os at tage vores piger med op til – men det må være en fed oplevelse og ikke noget man bare lige gør til hverdag 🤩
Disse 5 er bare nogle steder ud af mange – hvis du mangler inspiration så spørg dem i receptionen på pladsen! De kender området og kan blandt andet også sende dig i den rigtige retning mod en god vandre- eller cykelrute 👌🏻
Se mere på http://www.firstcamp.dk