Camping,  Rejser

Skovlund Camping

Annonce – i samarbejde med First Camp

Vi har besøgt Skovlund camping, som ligger i et naturskønt område på Fyn – tæt på hav, marker og skov. Man har den smukkeste udsigt ud over Lillebælt.

Badeland

Skovlund har et udendørs badeland med fri adgang.

Der er et småbørns pool område, hvor der er en rutsjebane til to runde bassiner. Der er en stor pool, med en rund boblezone. Til de lidt større børn og voksne er der en “surf-hill” og en 40 m lang rutsjebane, som slutter i et separat bassin.

Vi kan godt lide at forberede os, på hvordan vi skal pakke badetøjet når vi skal ind i et badeland. Derfor fortæller vi dig, hvordan badeforholdene er ved badelandet, hvis du også er glad for at være forberedt på dette. Badeforholdene er delt op, i dame og herre afdeling. Der er ingen skabe i omklædningsrummet. Der er selvfølgelig et toilet og en pusleplads. Bruserne er på rad og række uden opdeling.

Legepladser

Vores børn elsker legepladser, ligesom så mange andre børn gør. Men vi besøgte campingpladsen, da det var virkeligt varmt og derfor var vi ikke meget rundt og lege på pladsens legepladser. Pigerne nåede dog at vippe lidt sammen.
Udover alle legepladserne, er der også et hyggerum så børnene også kan hygge sig hvis vejret ikke er så godt.

Hvad tilbyder pladsen?

Vi var jo afsted med vores campingvogn. Men man kan jo sagtens komme, med telt, teltvogn, van, autocamper eller hvad man nu selv har. Hvis du hellere vil leje dig ind i noget, har campingpladsen glampingtelte og hytter i adskillige størrelser.

Pladsen har et minimarked, hvor man kan købe morgenbrød samt småting man kan stå og mangle. Hvis du ikke gider lave mad, har pladsen også en bistro. 

Servicebygningerne er pæne og rene. Der er dame og herre afdeling og familie rum, med gratis varmt vand og bad. Og så er der selvfølgelig køkken, hvis man hellere vil stå i et større køkken og lave mad.

Det i nærheden

Pladsen ligger, som nævnt tidligere, tæt på havet. Tja det gør meget jo på Fyn, men der er virkelig smukt i hele området, omkring pladsen og ved havet. Der er en skøn udsigt, ud over Lillebælt fra campingpladsen.
Der er ikke langt, ned til stranden og så har den lokale fiskebutik et lækkert udvalg – blot et lille hint.
First Camps lykkedyr Yessi bor i skoven tæt på campingpladsen og det er også denne skov du kan gå igennem for at komme ned til Lillebælt. Du kan også gå en anden vej ned til vandet – her går du forbi søde kaniner og køer.

Alt i alt, har vi haft et rigtig godt ophold. Vi har alle hygget os, og der har ikke manglet noget.

Det praktiske

Adresse
Kystvejen 1, Båring Vig
5466 Asperup / Middelfart

Koordinater:
55.5063354
9.899744599999998

Læs mere om Skovlund Camping her:
https://firstcamp.dk/destination/skovlund-lillebaelt/


Læs også om vores ophold på Klim Strand Camping

Klik på billedet for at komme direkte til blogindlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.