Sannes familiecamping
Vi har besøgt Sannes familiecamping, som ligger i et naturskønt område på Bornholm – tæt på hav, marker og skov. Vi havde den smukkeste udsigt ud over klipper og hav. Her får man følelsen af at komme til udlandet – selvom at vi ikke har brugt mere end 4,5 time på rejsetiden 😅
Vi havde selvfølgelig vores egen campingvogn med. Campingpladsen rummer lidt til et hvert ønske om overnatningtype. Her er der pladser til campingvogne, autocampere, telte og selvfølgelig er der forskellige typer af hytter.
Vi lå på plads 160 som er en plads blandt klipper med den smukkeste udsigt. Vi fik følelsen af at vi var kommet til udlandet og lå midt i en urørt natur. Klippestykkerne som bryder frem blandt græsset, lyden fra havet og den smukke udsigt er ren balsam til sjælen.
Vi var så heldige at få besøg af pigernes famse og farfar. De overnattede i en af luksushytterne. Udover at de havde den fedeste udsigt til en flot vogn 😉😂 havde de også den smukkeste udsigt ud over klipper og hav 🙌🏻
Badeland og wellness
Campingpladsen har et udendørs badeland med fri adgang for overnattende gæster.
Der er et småbørns pool område, hvor der er en lille rutsjebane. Der er en stor pool, hvor der også er en rutsjebane. Til de lidt større børn og voksne er der en bred vandrutsjebane, som slutter i et separat bassin.
Udover et udendørs badeland har pladsen også et wellness område. Her finder du indendørs og udendørs jaccuzi’er, lysterapi, almindelig og infrarød sauna, massagestol og professionel massage m.m.
Vi kan godt lide at forberede os, på hvordan vi skal pakke badetøjet når vi skal ind i et badeland. Derfor fortæller vi dig, hvordan badeforholdene er ved badelandet, hvis du også er glad for at være forberedt på dette. Badeforholdene er et quick-dush som er overfor badelandets entré. Der er ingen skabe til dine egendele så dem skal du tage med dig ind til poolen. Der er selvfølgelig et toilet og en pusleplads. Hvis du har brug for mere plads til at gøre dig klar til en dukkert kan du gå få meter længere og benytte pladsens badefaciliteter i servicebygningen.
Legepladser
Vores børn elsker legepladser, ligesom så mange andre børn gør. Ved indgangen finder man en stor legeplads med gynger og et stort klatrestativ. Ud over den store legeplads er der også en boldbane og hoppepuder. Ved siden af den ene servicebygning er der endnu en legeplads – denne passer bedst til de mindre børn men max. 8 år.
Minigolf
Campingpladsen har også en stor minigolfbane. Det er ikke en af de der kedelige minigolfbaner som ikke er vedligeholdt. Banen er flot lavet med et vandfald, bakker og baner i to plan.
Hvad tilbyder pladsen?
Vi var jo afsted med vores campingvogn. Men man kan jo sagtens komme, med telt, teltvogn, van, autocamper eller hvad man nu selv har. Hvis du hellere vil leje dig ind i noget, har campingpladsen hytter i adskillige størrelser.
Pladsen har et minimarked, hvor man kan købe morgenbrød samt småting man kan stå og mangle. Hvis du ikke gider lave mad, har pladsen også en bistro.
Servicebygningerne er pæne og rene. I servicebygningen ved receptionen er der en børneafdeling, toiletter samt baderum – alle med gratis varmt vand. Og så er der selvfølgelig køkken, hvis man hellere vil stå i et større køkken og lave mad. I den anden servicebygning er der også toiletter, baderum og et stort køkken med en smuk udsigt.
Det i nærheden
Pladsen ligger lige ud til havet. Tja det gør meget jo på Bornholm, men der er virkelig smukt i hele området, omkring pladsen og ved havet. Der er en skøn udsigt fra campingpladsen og man får følelsen af at man er kommet til udlandet.
Der er ikke langt ned til vandet hvor der både er klipper og strand.
Ikke langt fra campingpladsen løber Kobbe Å ud i havet. Hvis man følger stien langs Kobbe Å føres man op til Stavehøl vandfald. Gåturen gennem skoven op langs å’en er smuk og hyggelig.
Alt i alt, har vi haft et rigtig godt ophold. Vi har alle hygget os, og der har ikke manglet noget – det har simpelthen været ren balsam for sjælen.
Tusind tak til Sannes Familie camping for et skønt ophold. Vi kommer gerne og besøger jeres smukke campingplads igen.
Det praktiske
Er du blevet nysgerrig på at læse mere om pladsen eller bare vil have adressen – finder du de praktiske informationer under kortet over pladsen.
Adresse
Melstedvej 39
3760 Gudhjem
Læs mere om Sannes familiecamping her:
https://www.familiecamping.dk